• Denne opskrift er meget gammel, og er overleveret fra mund til mund, jeg har denne fra min mor, som bagte dem i mange år, ” på slump” men jeg lavet en opskrift efter anvisning fra min mor.
  • Opskriften menes at være fra mindst i midten af 1800 tallet, da min mor fortalte at det var hendes bedstefar elle bedstemor der førte opskriften ind i familien
  • Pebernødderne blev dengang hængt op i folke stuen, som var spisestuen for karlene på gården.
  • Der blev de hængt op i et dynebetræk under loftet, så folkene kunne række hånden ind og tage en håndfuld, når de kom forbi.
  • De er meget specielle, og ikke lige det jeg forbinder med pebernødder, men familien på min mors side er vilde med dem, de er “seje” og jeg syntes at de mest af alt minder om en ubagt kagedej, der er faldet sammen, men det er helt som de skal være sagde mor. 🙂
  • 1 kop lys sirup ( ca. 2 dl )
  • 1 snip gær ( ca. 10 gr. )
  • 1 slat lun mælk ( ca. 2 dl )
  • ca. 2 tsk sukker
  • Hvedemel til en passende dej – let fast
  • Dejen skal ikke hæve.
  • Den trilles til stænger , der skal være godt med med på bordet, der skæres til pebernødder, de skal ikke trilles, men have den form de har, når de er skåret.
  • Lægges på en bageplade, og bager midt i ovnen ved 170 – 175 gr.  ca. 15 min.
  • Ryst gerne pladen en gang imellem.
  • Disse pebernødder skal “sejbages”, dvs. at når de er færdige er de ikke sprøde, men “seje”, og det skal de være.