Brunede kartofler der er helt spruttefri

  • 2 kg små kartofler
  • 180 g sukker
  • 50 g smør
  • 2-3 dl vand

 

  • Kog kartoflerne, pil dem og lad dem køle af. Eller gør det på den nemme måde, køb et glas.
  • Lav karamelsovsen ved at smelte sukkeret på en pande, til det bliver mørk karamel, tilsæt smørret og derpå vandet. Lad det koge igennem, mens der røres, indtil al sukkeret er smeltet, og sovsen er flydende. Det kan man forberede i god tid.
  • Inden servering varmes karamelsovsen op i panden, kartoflerne tilsættes og koger i karamellen i 4-5 minutter, mens panden jævnligt rystes, til kartoflerne er gennemvarme og glaserede af karamel.