• ca. 20 stk

Min svigermors boller, som er blevet bagt i en menneskealder, og de smager bare mums.

  • ca. 500 gr. hvedemel
  • 2 dl mælk
  • 50 gr gær
  • 100 gr margarine
  • 50 gr sukker
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • evt 100 gr rosiner
  • Til pensling: et sammenpisket æg

Lun mælke til den er håndvarm, og opløs gæren heri, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt ca. 5 min.

Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, ca. 20 min.

Slå dejen sammen og rul den ud til en pølse. Del dejen i 20 lige store stykker og form til boller.

Hvis det skal være helt perfekt, kan dejen vejes og divideres med 20, så får man helt ens boller.

Sæt bollerne på bagepapir, eller en smurt plade, og lad dem efterhæve tildækket ca. 30 – 40 min.

Pensl med æggestrygelse.

Bages ca. 10 – 12 min i forvarmet ovn på midterste rille ved 225 gr.