• 2 brød

Dejlig traditionel madbrød

Ingredienser

2½ dl lunkent vand, 25 gr gær, 1 tsk salt, 1 spsk olivenolie, 4 dl pastamel, ca. 4½ dl almindeligt hvedemel.

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og olie. Kom pastamel og det meste af hvedemelet i, og ælt dejen grundigt til den er blank og smidig. Tilsæt evt. mere mel; jo mere der æltes jo bedre bliver det færdige resultat.

Lad dejen hæve lunt og tildækket i en times tid.

Slå den ned, del den i to dele, og form hver del til et tyndt brød. Skal det have den rigtige facon, skal det være buttet på midten, og spidst i enderne.

Læg brødene på en bageplade, med bagepapir og lad dem efterhæve i en halv time.

Spray dem med vand, drys lidt mel på og bag dem nederst i en 220 gr. Varm ovn i 20-25 min.

Spray endnu en gang med vand undervejs.