Vælg en side

Til 4 personer

Denne opskrift er en kopi, vil du have en opdateret version henvises du til www.arla.dk/karoline

  • 1 avocado
  • 1½ dl Cremefraiche 18%
  • 1 fint hakket tomat (ca. 50 g)
  • 1 tsk fintrevet limeskal (usprøjtet)
  • 1 spsk friskpresset limesaft
  • 1 finthakket rødløg (ca. 75 g)
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • 2 spsk hakkede friske korianderblade
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Sprøde sesamchips

  • 2 tortillas – usødede hvedepandekager, ca. 20 cm i diameter
  • ½ spsk smør – smeltet
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk sesamfrø – evt. blanding af sorte og hvide

Pynt

  • friske korianderblade

Flæk avocadoen på langs og fjern stenen. Skrab avocadokødet ud med en ske og kom det i en skål. Mos kødet med en gaffel. Vend det sammen med de øvrige ingredienser – gem lidt tomat til pynt. Smag til.

Klip tortillaerne i mindre trekanter. Læg dem på en plade med bagepapir. Bland æggeblomme og smørret i en lille skål og pensl trekanterne. Drys med sesamfrø. Bag sesamchipsene midt i ovnen til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en bagerist.

Pynt guacamolen med tomat og koriander. Server den sammen med de sprøde sesamchips.

Tips

Cremen kan også bruges som fyld i en sandwich.

De sprøde sesamchips kan holde sig 2-3 dage i en tætsluttende beholder.

Bagetid

ca. 5 min. ved 200°.