• 8 – 10 serveringer

Udviklet af: Karolines Køkken

Denne opskrift er en kopi, vil du have en opdateret version henvises du til www.arla.dk/karoline

  • Ingredienser

Nøddebund
3 æggehvider (str. mellem)
150 g florsukker (ca. 3 dl)
100 g grofthakkede hasselnøddekerner

Chokoladeis
200 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
½ liter piskefløde
3 æggeblommer (str. mellem)
1 dl kaffelikør , fx kahlua
3 spsk florsukker

Chokoladespåner
50 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)

Pynt
guldstøv

Bagetid: Ca. 1 time og 50 min. ved 150°

Sådan gør du

Nøddebund: Pisk æggehviderne stive. T
ilsæt florsukker og pisk yderligere ca. 1 min., til blandingen bliver sej.
Vend nødderne i.
Anbring en smurt ring fra en springform (ca. 22 cm i diameter) på en plade med bagepapir.
Fordel nøddeblandingen i ringen og bag bunden midt i ovnen.
Lad nøddebunden køle af på en bagerist.

Chokoladeis:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
Lad chokoladen køle lidt af (lillefingervarm).
Pisk fløden til et let skum. Rør æggeblommer, likør og florsukker sammen og vend det i flødeskummet.
Rør ca. 2 dl af flødeskumsblandingen i den lune, smeltede chokolade.
Rør den afkølede chokolade i resten af flødeskumsblandingen, så det bliver godt blandet.
Læg et stykke bagepapir i den rengjorte og samlede springform.
Læg den afkølede nøddebund tilbage i formen.
Tryk bunden flad og hæld chokoladefyldet over. Frys kagen i mindst 8 timer.

Chokoladespåner:
Smelt imens chokoladen i en skål over vandbad.
Hæld chokoladen ud, i en stribe (ca. 3 x 22 cm), på et rent spækbræt.
Lad chokoladen stivne i køleskabet i ca. 25 min.
Træk en bredbladet kniv vinkelret hen over chokoladen, så den danner spåner.
Fordel efterhånden chokoladespånerne på islagkagen og frys den færdig.

Tag islagkagen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 1 time før serveringen.
Pynt kagen med guldstøv.