• 4 serveringer

Ingredienser

1 stort salathoved, 1 dåse hele champignoner, eller 200 gr. friske, 1 grillet eller stegt kylling, 1 lille agurk ca. 300 gr. 4 tomater, 50 gr valnøddekerner, karse, eller persille.

Salatsovs: 3 spsk mayonnaise, 1 strøget tsk sennepspulver, 2 spsk chutney, 4-6 spsk creme fraiche evt. salt, og hvid peber.

Sådan gør du

Skyl salaten grundigt, og lad den dryppe af. Skær den i strimler. Hæld væden fra dåsen, eller rens de friske champignoner og halver dem.

Skær kyllingekødet i terninger. Skyl agurken og tomaterne. Skær agurken i skiver, og tomaterne i både. Del valnødderne og hak dem groft.

Bland alle ingredienserne i en skål. Garner med karse, eller persille.

Bland mayonnaise, og sennepspulver. Tilsæt chutney, og kom cremefraichen i. Smag til med salt, og hvid peber. Server sovsen ved siden af.