• 4 serveringer

Ingredienser

Flere slags grønne salatblade, ½ agurk, ½ tsk salt, 1 avocado, 1 dåse grønne asparges, 4 skiver røget laks, 4 dildkviste, 4 citronbåde.

Server med smør og kuvertbrød, eller ristet brød.

Sådan gør du

Skyl salaten godt, og tør den i et rent viskestykke. Læg salaten koldt. Høvl agurken i tynde skiver, drys med salt, og lad den stå og trække i 10 min.

Del avocadoen midt over, tag stenen ud, og tag de to halvdele ud af skallerne, med en spiseske. Skær hver halvdel i to eller fire både. Dryp evt. et par dråber citronsaft over.

Fordel salatbladene på tallerkener. Lad aspargsene dryppe godt af, og fordel dem på lakseskiverne. Rul laksen rundt om aspargsene, og læg rullerne på tallerkenen med salaten.

Læg avocadobådene på laksen, læg en top agurk ved siden af, og garner med dildkviste, og citronbåde.

Vil man have en stærkere smag, kan man bytte agurken ud med syltet agurk i stave, og servere en cremefraiche med cayennepeber til.