Vælg en side

En rigtig god pizzadej til at lave i rigtig god tid.

  • 0,5 lt vand
  • ca.10-15 gr gær
  • lidt Olivenolie
  • Salt
  • 1 knivspids sukker
  • Så meget pizzamel væden kan tage
  • Durum mel til drys og udrulning

Vandet lunes let, og gæren opløses heri.

Salt, sukker, og olivenolie tilsættes.

Nu tilsættes melet lidt ad gangen, og dejen æltes til en blød og lækker dej, der deles i to kugler.

De lægges nu i hver sin skål med god plads til at hæve, der lægges film over og dejen sættes i køleskab til den skal bruges.

Når den skal bruges tages den ud af køleskabet i god tid, ca 1 time til halvanden, derefter hældes den ud af skålen, slås ned og formes rund, og hviler 10 minutter.

Nu er dejen klar til at rulle ud, meget gerne med durum mel , og bages i ovnen ved høj temperatur 250 – 300 gr. til den ser færdig ud.