• 4 serveringer

Udviklet af: Karolines Køkken

Denne opskrift er en kopi, vil du have en opdateret version henvises du til www.arla.dk/karoline

Ingredienser

150 g tørret hvid pasta , fx skruer

Marinade
1 dl medium stærk salsa – krydret tomatsauce (ca. 125 g)
2 spsk friskpresset citronsaft
1½ tsk fintrevet citronskal
¾ tsk groft salt

1 flanksteak (ca. 300 g)
25 g smør

Salat
½ dl vand
1 liter strimlet salat, fx romainesalat (ca. 175 g)
1 agurk i halve skiver (ca. 300 g)
½ liter feldsalat i buketter (ca. 25 g)
200 g Karoline’s Fetina i stave
6 forårsløg i ringe (ca. 100 g)

Tilbehør
240 g grove flutes

Sådan gør du

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.
Hæld pastaen til afdrypning i en sigte.
Overbrus pastaen med koldt vand.

Marinade:
Bland salsa, citronsaft, -skal og salt i en plastikpose, egnet til madlavning.

Kom flanksteaken i posen og luk den.
Vend godt rundt, så marinaden fordeler sig på kødet.
Lad flanksteaken marinere i køleskabet i ca. ½ time.
Tag kødet op (gem marinaden) og dup det tørt.
Lad smørret blive gyldent i en pande.
Brun steaken ca. 1 min. på hver side og steg den derefter ved svag varme i ca. 10 min. – vend kødet af og til.
Tag steaken op og lad den hvile tildækket i ca. 10 min.

Salat:
Kom imens vand og resten af marinaden i panden med stegesky.
Kog blandingen godt igennem.
Tilsæt pastaen og vend rundt, så marinaden bliver fordelt og pastaen lun.
Læg en bund af romainesalat i et stort fad.
Anret herpå den lune pasta med marinade, agurkeskiver, feldsalat og Fetina.
Skær kødet i tynde, skrå skiver og læg dem på salaten. Slut med forårsløg.

Salaten kan også tilberedes med en rest kold pasta.
Der skal bruges ca. 325 g kogt, kold pasta