Dette er en meget gammel opskrift, som man også kan finde i den reviderede, og meget mere oprindelige Frk.Jensens kogebog.

Sådan gør du

Man skræller 5 buttede asier, og kommer dem i en kold saltlage, kogt sammen af; 1½ lt vand, 40 gr salt, og 1 1/4 lt eddike.

Efter et døgn tages de op , skæres halvt igennem på langs, og overhældes med eddike.

Efter 5 døgn tages asierne op, og kernerne skrabes ud.

125 gr peberrod, 125 gr skalotteløg, 125 gr sukker, og ½ brev syltekrydderi moses sammen og fyldes i asierne, der bindes med bomuldssnor, og lægges i skoldede glas.

1 1/4 lt eddike, og 1 kg sukker, og konserveringsmiddel koges sammen og hældes kogende over asierne, der får et let pres, og trækker mindst en måned.