• 49 stk

Ingredienser

3 dl vand, 25-30 gr husblaspulver, 500 gr sukker, 1 tsk pebermynteessens, et par dråber grøn frugtfarve, 2 strøgne spsk flormelis, 1 strøgen spsk majsmel.

Sådan gør du

Hæld vandet i en tykbundet gryde, drys husblaspulveret i og lad det stå et øjeblik og tykne.

Rør rundt og varm langsomt op, så gelatinen opløses.

Tilsæt sukker, og rør til det er opløst.

Bring blandingen op til kogepunktet og kog stille 15-20 min.

Rør jævnligt og hold øje med gryden hele tiden.

Tag gryden af varmen, og tilsæt essens og farve.

Massen skal stivne i en aluminiumsform med lave kanter, evt en madkasse.

Skyl formen med koldt vand, og hæld sukkermassen heri. Stil den koldt natten over.

Sigt majsmel, og flormelis sammen på et stykke pergamentpapir. Dyp hurtigt formen i varmt vand, og vend den stivnede delight ud på papiret.

Klip med en våd saks geleen i kvadrater på ca.2½ cm på hver led.. Vend dem i majsmel/sukkerblandingen.

Opbevares i en papæske i køleskabet. Læg pergamentpapir imellem lagene, og drys lidt sukker over.

Holdbar i ca. 2 uger.