• 35 stk

Ingredienser

150 g mørke overtrækschokoladeknapper, 125 gr valnøddekerner, ca. 250 gr marcipan, evt. røde cocktailbær

Sådan gør du

Chokoladeknapperne kommes i en gryde og smeltes for svag varme, evt med en tsk smør. Heri blandes de malede valnøddekerner, blandes godt og afsvales så meget at massen kan trilles ud til fingertykke pølser.
Lægges på folie, evt. i køleskab, eller pak dem ind, og læg dem i fryseren et par timer.
Marcipanen rulles ud, brug evt. lidt sigtet flormelis, til den er 3 mm tyk, altså ganske tynd.
Marcipanen pakkes tæt omkring valnøddechokoladen, og klem den lidt sammen så den bliver siddende.
Skæres derefter ud i passende skiver, der lægges i konfektforme.
Med en finger trykkes evt. en lille fordybning, og deri lægges der et cocktailbær.
Opbevares i dåser med folie imellem.